Lisbeth Knudsen var oplægsholder på Webdagen 2023.
Se det aktuelle program for Webdagen
Lisbeth Knudsen er Tænketanken Mandag Morgens strategidirektør, senior rådgiver og generalist på en bred motorvej af emner. Hun har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som chefredaktør, nyhedsdirektør, koncernchef og CEO samt aktiv i forskellige bestyrelser og organisationssammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side, den redaktionelle side og et intenst engagement i samfundsudviklingen.
Lisbeth Knudsen er på vegne af Tænketanken Mandag Morgen projektejer på og leder af Outreach-delen af VELUX og VILLUM fondenes store 10-årige projekt Algoritmer, Data og Demokrati (ADD-projektet), som udføres i en kombination af et forskningskonsortie og Tænketanken Mandag Morgen. (www.algoritmer.org) Hun er adjungeret professor på CBS og formand for Demokratikommissionen.