Anne Nørrelund Larsen er kommunikationskonsulent og redaktør på borger.dk og har en bred erfaring med og viden om kommunikation inden for det offentlige. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder hun som borgernes ambassadør for at sikre en enkel, klar og korrekt kommunikation fra det offentlige. På borger.dk har Anne været en af tovholderne i udviklingen og implementeringen af en ny skrivevejledning.